Systemisk ledelse og systemer

Når du begynder at arbejde med anerkendende ledelse, samarbejde og læring vil du hurtigt møde begrebet systemisk. Det er imidlertid lidt svært at finde ud af, hvad de, der bruger begrebet, faktisk mener med det.

Der er også nærliggende at tro at der er en sammenhæng mellem begrebet systemisk og begrebet system. Men det er kun, hvis du tror på, at et menneske er et system. Og det er det ikke.

Systemisk ledelse, samarbejde og læring

Mange skoler har indført en metode, der kaldes AKT, som står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. Metoden bygger på den ide, at trivsel er den tilstand, som får både undervisning, læring og læringsmiljø til at være i top. Men trivsel svinger op og ned afhængig af mange faktorer, nogle af dem kan lærere, ledere og elever selv påvirke. De to vigtigste er den enkeltes adfærd og kvaliteten af den kontakt, som lærere, ledere og elever har til hinanden.

Det er sjældent svært at skabe enighed om, at det er vigtigt at alle på skolen trives for at fremme læring og et godt læringsmiljø. Men det er vigtigt at skabe fokusere på, hvordan adfærd og kontakt påvirker trivslen på skolen.

Kort fortalt tages AKT i anvendelse, når trivslen i f.eks. en klasse kan forbedres. Hvis en elev ofte forstyrrer undervisningen, så tages det op ved at se nærmere på episoden. Det særlige ved AKT er at man vælger at se på samspillet i klassen for at undersøger, hvordan det samspil skaber en situation, hvor eleven vælger at forstyrre undervisningen. Mange trusler mod trivslen i en klasse kan forebygges ved at forbedre kontakten mellem eleverne og lærerne. Så AKT arbejder med at skabe bedre kontakt i klassen og på tværs af klasser, når det er nødvendigt.

Systemisk ledelse, samarbejde og læring arbejder bevidst med at skabe en velfungerende arbejdsplads ved at gøre det samme:

• Se på det samspil, som hæmmer og fremmer effektivitet, samarbejde, læring, udvikling, innovation og hvad vi nu forbinder med en velfungerende arbejdsplads
• Undersøg, hvordan det samspil kan forbedre
• Sørg for at finde bedre måder at spille sammen på og begynd at øve jer i det nye samspil

Derfor passer systemiske metoder og ideer umiddelbart sammen med hensigten i anerkendende ledelse, samarbejde og læring. Og fokus er på de sociale samspil, som er udgangspunktet for social konstruktionisme.

Er systemer systemiske?

Nej. Det hurtige svar er, at et system ikke kan udvikle sig af egen fri vilje. Der skal en ydre påvirkning til. Hvis du var et system, ville du ikke selv kunne opdage, at du har lyst til at spise.

Et mere uddybende svar kræver, at vi ser nærmere på grundideerne i systemteori.

Er anerkendende praksis altid systemisk?

Nej og alligevel ja. Det er kun når din praksis foregår i et socialt samspil, hvor du gerne vil blive bedre til at mestre dette samspil. Vi har dog alle et helt særligt socialt samspil, som fylder resten af vores vågne liv ud: Vi taler med os selv. En stor del af vores personlige sociale konstruktion har vi selv lavet, mens vi var på egen hånd. En stor del af arbejdet med anerkendende ledelse, samarbejde og læring bygger faktisk på en dyb respekt for al den tid og alt det hårde arbejde, som den enkelte har investeret i sin viden og kompetence, når vi så endelig taler sammen.

Måske er vi endelig nået dertil, hvor vi kan følge Søren Kierkegaards anbefaling om, at al hjælpekunst starter med at respektere den andens udgangspunkt og starte derfra? Inklusive vores egent udgangspunkt for den situation vi er i lige nu.