Principper i anerkendende ledelse og pædagogik

Anerkendende ledelse og pædagogik arbejder ud fra principperne i Appreciative Inquiry. David Cooperrider og Diana Whitney beskriver principperne i en artikel om Appreciative Inquiry:

Det konstruktionistiske princip, som henviser til at viden konstrueres gennem socialt samspil og ikke ved overførsel, som meget traditionel ledelse og pædagogik bygger på. Det har den konsekvens, at ledere og pædagoger leder og påvirker gennem kommunikation og handlinger i sociale sammenhænge. Og at ledere og pædagoger kommunikerer hele tiden, forstået på den måde, at alt hvad de gør og siger og ikke gør og ikke siger, bliver en central del af kulturen. Samtidig ændres vigtigheden af at have ting skrevet ned sig betydeligt. Det er den mundtlige kommunikation, som bærer ledelse og pædagogik, som udføres af alle, der deltager i denne kommunikation

Princippet om samtidighed, som henviser til at læring og ændringer påbegyndes i samme øjeblik som anerkendende kommunikation foregår. Som leder og pædagog kan alle dine handlinger og alt hvad du siger være afgørende for den udvikling, som foregår i din organisation plus alt, hvad medarbejdere og interessenter gør og siger. Anerkendende ledelse og pædagogik arbejder derfor med at sikre en hensigtsmæssig kommunikation og hensigtsmæssige handlinger hos alle interessenter. Ledelse og pædagogik rækker derfor langt uden for organisationens traditionelle ledelsesrum og omfatter mange interessenter, som tidligere ikke er blevet anset for særligt vigtige. Håndtering af kunder, familier, leverandører, naboer, investorer, pressen, politikere osv. indgår i anerkendende ledelse og pædagogik.

Forventningens princip, som henviser til at mennesker handler ud fra deres forventninger og at ledelse og pædagogik derfor i høj grad arbejder med at skabe hensigtsmæssige forventninger hos alle interessenter. Forventningerne gemmer sig både i fortid, nutid og fremtid. De knytter sig til en klar oplevelse af, hvad formålet er med arbejdet, hvilke traditioner, der er for hvordan arbejdet udføres og hvilken fremtid organisationen arbejder på at skabe. Præstation og innovation skal synliggøres og indgå i den daglige kommunikation. Ellers vil den enkelte medarbejder og interessent forvente, at ting skal være, som de plejer

Det poetiske princip, som henviser til at “sproget skaber verden” gennem de billeder og historier som knytter sig til organisationen. David Cooperrider går så vidt som at tale om en generativ metafor, som kombinerer principperne. Martin Luther King’s “I have a dream” tale er et eksempel. Det gemmer sig tit i begrebet branding. I praksis betyder det at kommunikation fungerer bedst, hvis der er en klar historie at fortælle og at denne historie fortælles igen og igen. Hvis medarbejderne er organisationens vigtigste ressource, så skal ledere vise det i praksis. Det er historien om, hvad lederne gør, der kommer til at præge organisationen og omgivelserne. Akademisk og teknisk sprogbrug vil ofte være fremmedgørende. Ironi og sarkasme skaber grobund for forvirring – i bedste fald.

Det positive princip, som henviser til, at vi som mennesker har en tendens til at vurdere vores oplevelser lidt mere negativt end nødvendigt og at vi derfor bevidst skal prøve at værdsætte situationen. Det kræver, at ledere og pædagoger taler om det de vil have mere af og ikke bruger meget tid på det de vil have mindre af. Når en leder ser eller hører noget, som overrasker hende, skal hun lede efter den positive intention hos dem, der gør eller siger det og anerkende det. Og minde sig selv og de andre om, hvad det er som vi arbejder på at skabe mere af. Hvis medarbejderne bliver syge af stress, skal der være et beredskab til at tage sig af det, men lederen skal gøre meget mere for at skabe en velfungerende og attraktiv arbejdsplads og tale om det. Det stiller i virkeligheden krav om, at lederen hele tiden er bevidst om den fremtid, der arbejdes på at skabe. Balancen i kommunikationen skifter fra stabilitet til forandring og forandring bliver en naturlig del af arbejdet.