Social konstruktionisme

Anerkendende ledelse har et andet udgangspunkt end mange andre ledelsesteorier. Den vigtigste forskel er, at viden skabes gennem socialt samspil, hvor kommunikation og sprog skaber vores viden frem for at beskrive den eksisterende verden. Her er et eksempel på, hvad der kan lade sig gøre ved at bruge kommunikation og sprog bevidst. Du kan se meget mere på http://www.forbiddenteam.com/

Samtidig skaber sproget og kommunikation nye verdener. Du kender det fra en god bog, som river dig med ind i en helt anden verden. Sproget er slet ikke et neutralt værktøj, som mange af os tror. Det starter nemlig med en praksis, som bliver til virkelighed, hvis vi arbejder ihærdigt på at realisere den. Trøjen på billedet er et godt eksempel. Det er den trøje, som det tibetanske landshold spiller i. Da historien startede eksisterede der intet tibetansk landshold, men det mente Michael Nybrandt, der var brug for, så han gjorde det nødvendige for at få det til at blive til virkelighed.

Det nødvendige var at skabe forudsætningerne for at ideen kunne blive til virkelighed. Det indebærer, at du finder noget du brænder for, at du ønsker at gøre det så godt som muligt og at du begynder at finde ud af hvem, du skal tale med for at skabe den nødvendige opmærksomhed. Sammen med dem udvikler du den viden og det sprog, som er nødvendigt for at få ideen til at slå rod, vokse op og blomstre og sprede sine frø til hele verden.

Med Appreciative Inquiry foregår det på følgende måde:

I centrum er ideen om en generativ metafor, som f.eks. Martin Luther Kings tale “I have a dream!”, hvor han detaljeret beskriver den fremtid han ønsker for alle mennesker i USA. Metaforen kan også være meget mindre detaljeret. John F. Kennedy nøjedes med at sige: Vi ønsker at sende en mand til månen og bringe ham helskindet tilbage inden udgangen af dette årti. Et gammelt dansk valgslogan går så vidt at beskrive, hvad der vil ske, hvis Stauning ikke blev valgt som statsminister.

Selve arbejdet med at skabe en ny verden består i at undersøge jeres egne erfaringer. Erfaringerne undersøges med spørgsmålene til venstre. Du skal bare vælge, hvad du vil undersøge. Det kan være dine personlige erfaringer med ledelse, læring og samarbejde. Det kan også være en bredere undersøgelse af ledelse, læring og samarbejde i forskellige sammenhænge.

Det kan også være ting, som du gerne vil undgå eller forebygge. I social konstruktionisme kan du undersøge problemer, men hvis du er mere interesseret i at finde velfungerende løsninger, så er det bedre at tale om det du ønsker dig frem for det du helst vil undgå. Det kræver lidt sprogligt arbejde. “Problemer kan man kun få øje på, hvis man har en ide om at det kan være anderledes. Denne ide er en drøm, så et problem er en frustreret drøm. Derfor undersøger vi drømmen frem for problemet”. Det er en bedre måde at bruge vores energi på. Tilsvarende eksisterer konflikter, men frem for at undersøge dem, så kan man undersøge en bedre måde at finde gensidigt tilfredsstillende løsninger på. Det hedder mediation og håndterer de forskelle som vi alle oplever i hensigter, interesser osv.

Et godt eksempel er fra en svensk skole, hvor der var tre drenge, som ikke deltog i store dele af undervisningen. Spørgsmålet til de tre drenge var: “Vi har lagt mærke til, at I kommer til over halvdelen af timerne. Hvad får jer til at komme så meget?”

Du kan selv tilpasse de 6 spørgsmål i figuren til din praksis. Det er altid bedre at spørge til folks oplevelser i samspillet med andre personer eller ting i deres omgivelser. Det bringer det sociale aspekt i social konstruktionisme i centrum, samtidig med at det er de personlige oplevelser og drømme, som giver viden om, hvad der er vigtigt for dem og dermed jer.