Anerkendende samarbejde

Samarbejde er helt centralt i den daglige praksis i alle organisationer, samfund og grupper. Det er konsekvensen af den arbejdsdeling, som alle organisationer, samfund og grupper anvender. Tag et fodboldhold. Hvis alle havde til opgave at være generalist og ikke blive dygtigt til en bestemt opgave, så ville spillet ændre sig en del. Hvis opdelingen mellem angrebsspillere og forsvarsspillere forsvandt, ville alle 11 spillere skulle vælge mellem at være i angreb eller i forsvar på samme tid. Og alle skulle fungere som målmand hele tiden.

Det er ret besværligt at arbejde sammen. Det kræver træning, men det vigtigste er at gøre samarbejdet til noget centralt. Mange har deltager i gruppearbejde i skolen og på kurser uden at få en succesoplevelse ud af det.

Fra mit eget virke som elev og underviser er det ret let at se, hvor det går galt.

Det første er at min instruktion til gruppen ofte er upræcis. Fra min egen skoletid kan jeg sige, at der sjældent var en god beskrivelse af HVAD vi skulle lave i gruppearbejdet og HVORDAN vi skulle gøre det. Så vi brugte lang tid på at finde ud af, hvad læreren egentlig ville have os til at gøre. Jeg har lavet meget undervisningsmateriale til undervisning i, hvordan man kan bruge en computer. Det har givet mig stor respekt for detaljerne i instruktionen og for at deltagerne alligevel gør det på en anden måde end jeg kunne forestille mig. Det hjalp meget, at der var to deltagere ved hver computer. Så kunne de prøve sig frem sammen og korrigere – uden at jeg helle tiden skulle forklare det igen og igen. Til sidst lærte jeg end da at forklare det samme på mange forskellige måder.

Når jeg selv deltager i gruppearbejde har jeg lagt mærke til, at vi ofte slet ikke følger instruktionen i starten. Deltagerne har brug for at kende hinanden lidt, så de fortæller lidt om sig selv og spørge lidt til de andre. Der skal være nogle faktorer til stede, før folk er klar til at løse en samarbejdsopgave. Det starter ofte med selve sammensætningen af gruppen. Det er lidt som at arrangere en familiefest med eller uden bordkort. Hvis du ikke sætter bordkort på bordet, vil familien sætte sig i de grupper, de plejer at sidde i. Hvis du laver bordkort bruger du oceaner af tid på at sørge for at folk, der ikke ønsker at tale med hinanden, sidder ved siden af hinanden.

I et godt gruppearbejde er der brug for forskellighed i baggrund og forudsætninger, så jeg plejer at danne grupper ud fra de forskellige kategorier, som jeg gerne vil blande og så bede folk om selv at finde sammen. Jeg plejer at sige følgende: Find sammen med dem du kender mindst, det er vigtigt at der er 5-6 i hver gruppe og at der er mænd og kvinder, at der er folk med erfaring og nyuddannede, folk fra forskellige afdelinger osv.

Så går det som regel af sig selv – især hvis jeg fortæller, at dem der kender allerflest skal skynde sig at finde dem, de kender mindst.

De faktorer som skal være til stede i et gruppearbejde er f.eks.:

• Gensidig tillid, som erstatter det manglende kendskab til hinanden
• Aktiv empati, hvor alle forsøger at sætte sig ind i hinandens oplevelser, ideer og synspunkter
• Hjælpsomhed, hvor alle stiller deres egne erfaringer og viden til rådighed for hinanden
• Tilbageholdenhed med at fælde domme over andres oplevelser, viden og synspunkter
• Mod til at sige, hvad man mener og give konstruktiv feedback

Derfor starter alle gruppearbejder med en samtale, som skal sikre, at jeg selv har tillid til de andre. Det foregår sjældent åbent, men anerkendende ledelse, læring og samarbejde kan med stor fordel starte med at undersøge folks erfaringer med f.eks. disse fem faktorer.

Så er deltagerne nemlig parat til at tale om de næste to store spørgsmål, som grupper skal have styr på:

• Hvad var det egentlig vi skulle lave?
• Hvordan skal vi gøre det?

Selv hvis du udleverer skriftlige instruktioner med detaljerede beskrivelser af, hvad de skal lave og hvordan, så glæd dig. Hver gruppe skal nok finde deres helt egen udgave af opgaven og deres helt egne løsninger.

Alle mennesker jeg har mødt har prøvet at samarbejde, men alle grupper har brug for at finde en meningsfyldt måde at samarbejde på, samtidig med at det ofte foregår i et særdeles konkurrencepræget miljø. Derfor er det værd at arbejde meget med samarbejdsklimaet i en gruppe og mellem grupper.

I Danmark er vi meget heldige. Vi har nemlig en Samarbejdsaftale mellem DA og LO, som kort og præcis fortæller, hvordan godt samarbejde skal organiseres:

1. Alle har ret og pligt til at tage ting af fælles interesse op og finde gensidigt tilfredsstillende løsninger
2. Samarbejdet starter med at sætte en sag på dagsordenen i et udvalg der er sammensat, så det repræsenterer de forskellige synspunkter, der er i organisationen
3. Udvalget belyser sagen fra så mange synsvinkler som muligt og kan give ledelsen deres anbefalinger til, hvilke principper ledelsen skal følge, for at sagen kan løses

Hvis du vil have anerkendende samarbejde til at fungere, så er reglerne i Samarbejdsaftalen meget enkle og der er masser af erfaring i at bruge dem. De fleste samarbejdsudvalg fungerer dog dårligt, fordi de ikke har fået skabt et godt samarbejdsklima i organisationen, hvor alle kender den måde, der samarbejdes på. Lederne skal typisk have mod til at sætte ting på dagsordenen, før de har svar på alle spørgsmålene. Medarbejderne skal typisk føle at de ting, de tager op, bliver taget alvorligt.

Ledelse og samarbejde er for alvorligt til at overlade det til tilfældigheder.

Det kan tages alvorligt ved at sørge for at lave følgende lille øvelse på personalemøder ca. hver 3. måned:

1. Bed alle om at finde sammen to og to med den de kender mindst.
2. Bed dem om bruge 10-15 minutter på at finde de udfordringer, som de kan se lige nu eller kan se i det nærmeste år og skrive disse udfordringer på Post-its – en udfordring på hver Post-it
3. Sæt alle udfordringerne op på en væg og bed deltagerne om at sortere dem i grupper, der hører sammen
4. Når udfordringerne er samlet i bunker gives hver af disse bunker en overskrift

Med disse overskrifter er sagerne til dagsordenen på plads. Efterhånden lærer alle at tage ting op mere naturligt, når de melder sig.

Den største udfordring er ofte, at det repræsentative demokrati, som Samarbejdsudvalget bygger på skal afløses af en nærdemokrati, hvor alle deltager aktivt i at definere udfordringerne og i at finde gode løsninger på tidens udfordringer.

Det er her samarbejde er på sin plads. Gensidigt tilfredsstillende løsninger kan man kun finde, når alle er involveret i at finde og løse udfordringerne. Tilsvarende skal en god løsning passe sammen med alle de andre løsninger, som samarbejdet bygger på i forvejen. Og en ny løsning påvirker som regel mange andre løsninger. Det kræver tit samarbejde mellem forskellige dele af organisationen.